Om gruppens admins

Aktuelt er der kun én enkelt admin i gruppen. På sigt er det planen at flere skal dele arbejdet.

Mit navn er Maya Kathrine Andersen.
Navnet “Maya” var tænkt som en forbindelse til Maya civilisationens forbindelse til solen, som jeg har forbundet til at solen endelig begyndte at skinne i mit liv da jeg fandt ud af at jeg var transkønnet. “Kathrine” var der ikke så mange tanker i. Udover at det fungerer med Maya og også understreger kønnet af navnet endnu mere.

Pronominer Hun/hende.
Det er dem der forbinder bedst til min krop. Derudover er jeg ikke meget til den sort/hvide tankegang som ofte bliver brugt i samfundet omkr. køn.

Alder Jeg er født i 1978,
men det er i dag virkeligt blot et tal.

Bopæl Jeg bor langt ude på landet midt på Djursland. At bo i storbyen ville måske mere praktisk ift. gruppens medlemmer, men det fungerer egentligt fint igennem kombinationen af en billig husleje, en flot natur og gode kontaktmuligheder via sociale medier.

Fritidsinteresser

  • Sang Jeg synger mere og mere. Der er ekstremt mange følelser i det – og det giver liv til hverdagen. Det blev meget tilfældigt vækket til live gennem et stemmetræningsforløb i 2016 og to auditions til X-factor. Altsammen en direkte fantastisk konsekvens af at jeg fandt ud af at jeg var transkønnet og arbejdet med det.

  • Sociale medier Jeg administrer to Facebook-grupper. Danmarks Transkønnede blev oprettet i 2018 og senere Åbne Transpersoner i Danmark. Grupperne har gjort så store menneskelige forskelle at det er en stor drivkraft at få mere kendskab til hvordan man bedst muligt gør arbejdet med sociale medier optimalt.

  • Psykologi Arbejdet med mennesker bl.a. igennem de sociale medier har også ført til en naturlig interesse i hvorfor mennesker gør som de gør – og hvad man kan gøre for dem – når det ikke lige går.
  • Politik/feminisme Jeg er nok lettere politisk aktiv, fordi jeg indimellem ikke kan lade være. I 2017 betød det også at jeg stillede op til kommunalvalget i Norddjurs. Mest af alt bruger jeg det nok i dag til at støtte op om alle de forbilleder jeg har indenfor intersektionelle feminister som også kæmper for transpersoner.

  • Sprog Jeg lære dagligt sprog via Duolingo: Fransk, arabisk, kinesisk, russisk, swahili og tysk. Sandsynligheden er at der kommer flere til. Det var et lille forsøg, som endte med at blive til en passion i at lære nogle kulturer at kende gennem sproget. Interessen kommer nok lidt fra de mange forskellige kulturer man også får kontakt med, når man f.eks. rækker ud i verden via de sociale medier.
  • Programmering Jeg er programmør og det er jævnligt lige så meget en interesse som det er et arbejde. Det er et værktøj der bygger ekstremt meget bro i fantasien.

Arbejde/studie Jeg er uddannet som Datamatiker og har arbejdet som programmør siden 2003, hvor min fokus altid har været på det visuelle. Min viden er dog efter så mange år blevet meget bred/fullstack.

Familieforhold  Siden 2017 har jeg kendt til min søn i Uganda, som jeg siden da har forsøgt at få til Danmark som en slags adoption. Han er også transkønnet.

Mine forældre bor indenfor få kilometer og det samme med mine to brødre og deres familier. Jeg er faster til 5 indtil videre. Vi støtter hinanden på kryds og tværs og lige så skete det da jeg i 2015 fandt ud af at jeg var transkønnet.

Om at være transkønnet D. 6. Januar 2015 fandt jeg vej til at jeg var transkønnet og derigennem begyndte at bruge pronominet ”hun” i stedet for ”han”. Familie og kollegaer tog godt imod mig og hjalp mig til at få en god start på mit nye liv. I Juni 2015 startede jeg med udredning på daværende SK. I September 2015 sprang jeg ud til alle på FB. I Juni 2016 startede jeg på hormonbehandling som i dag varetages af CKI i Aalborg. Du kan læse om den første del af historien her i detaljer:
https://jeg-er-maya.dk/category/transgender

Kontakt Send mig hellere end gerne en privatbesked på Facebook, hvis du brænder inde med et spørgsmål. Fritidsarbejdet med Danmarks Transkønnede og Åbne Transpersoner i Danmark har givet mig en bred viden om de udfordringer vi har i den nævnte målgruppe, som man hellere end gerne må gøre brug af ved at spørge mig i en privatbesked. Jeg oplyser intet personligt om medlemmerne og alle problemstillinger vil være anonymiserede. Sådan er et safespace. Find min personlige profil her eller via gruppens offentlige forside: https://www.facebook.com/maya.kathrine.andersen.

Billede