Om foredraget

D. 6. Januar 2015 om natten, da jeg var 37 år, vendte mit liv fuldstændigt. Jeg gik fra at leve med en socialfobi, som stak dybere og dybere, og til at omfavne livet og alt og alle omkring mig. Det var også natten hvor jeg fandt vej til at jeg var en kvinde og ikke en mand.
Hør om hele den lange vej til at nå til den nat og livet derefter med deltagelse i kommunalvalg, deltagelse i x-factor audition, et liv som mor for en transkønnet søn i Uganda og ikke mindst om arbejdet med Danmarks Transkønnede.
Jeg gennemgår også i detaljer hvad det vil sige at være transkønnet og hvad kønsidentitet er.
Foredraget er meget visuelt med rigeligt med fotos og illustrationer.
Jeg har en drøm om at afprøve mig selv med stand-up, og det kommer nok/forhåbentligt til at påvirke oplevelsen i en positiv retning.
Jeg glæder mig til at møde jer og give jer en god oplevelse.
❤️ Maya Kathrine Andersen
Kort om mig
Jeg er født og opvokset midt på Djursland, hvor jeg også bor alene i dag omgivet af hele min nærmeste familie i lokalområdet. Jeg arbejder til dagligt i Århus som webudvikler. I min fritid arbejder jeg med mennesker igennem selvhjælpsgruppen Danmark Transkønnede. Derudover synger jeg når livet bliver for stille og interesserer mig en del for politik og socialt udsatte. Endeligt passer jeg på min søn i Uganda, som med omvendt fortegn også er transkønnet. Målet er at adoptere ham hvis det bliver muligt. Evt. fremtidigt overskud fra afholdelse af foredrag går i høj grad til at gøre hans liv lettere.
Læs mere på min hjemmeside og i min egen gruppe.
Praktisk information
Kontaktinformation for aftale
Forsøg så vidt muligt at kontakte mig via Facebook. Det letter kommunikationen. Alternativt via e-mail.
Varighed, tid og sted
Foredragets varighed er ca. 1,5 time inkl. spørgetid.
Tid: Efter aftale.
Sted: Økonomisk og tidsmæssigt kan det ikke rigtig betale sig at jeg dækker mere end Region Midt. Men jo flere personer der deltager jo mere giver det mening også at bevæge sig længere væk. Så forhør jer alligevel. Der findes et alternativ i foreningen TiD, som tager ud til større forsamlinger i hele Danmark. Dem kan man selvfølgelig opsøge, hvis det ikke lige behøves at være mig. Læs mere om deres foredrag her:
https://www.transpersoner.dk/foredrag
Pris
Tidsforbruget på foredraget er gratis, fordi jeg elsker at afholde det.
Gaver er meget værdsat ❤️
Udgifter til parkering, transport og evt. overnatning
1,5 kr pr. km frem og tilbage imellem destinationen og min adresse midt på Djursland. Til dækning af brændstof og diverse omkostninger til bilen.
+ 200,- pr. times transporttid.
+ evt. broafgift, vejafgift.
+ evt. udgifter til overnatning
Rabat
Fordi foredraget er nyt er der I øjeblikket introduktionsrabat, så foredrag og transporttid er gratis.
Hvis tidspunktet falder umiddelbart efter arbejdstid på en hverdag og stedet ligger belejligt ift. arbejde og hjem, så kan der ligeledes blive tale om at km-penge bortfalder.
Priseksempel
Tid: En Lørdag
Sted: Århus
Pris for foredrag: 300 kr.
Pris for parkering i Århus by i 1,5 timer: 2 * 20 kr. = 40 kr.
Antal km frem og tilbage(på en Lørdag): 2 * 59 = 118 km
Transporttid frem og tilbage: 2 * 1 time = 2 timer
Introduktionsrabat: 300 kr. + ( 200 kr. * 2 ) = 700,-
Pris: 300 kr. + 40 kr. + ( 1,5 kr. * 118 ) + ( 200 kr. * 2 ) – 700 = 217 kr. (Normalpris: 917 kr.)
Betaling
Man modtager en kontrakt på foredraget forud. Denne underskrives og returneres senest en uge før den aftalte dato i kontrakten. Samtidigt foretages betalingen. Der betales via MobilePay til telefonnummeret som er oplyst i kontrakten.
Andet
Foredraget kræver at der stilles en storskærm med projektor til rådighed, som har indgang til alm. HDMI stik. I nødstilfælde holdes foredraget uden visning af billeder og illustrationer.
Som afslutning på foredraget vil deltagerne blive anmodet om at skrive en vurdering af oplevelsen på vores Facebook-side. Udtalelserne vil i anonymiseret tilstand blive brugt i fremtidig markedsføring af et foredrag.
De praktiske informationer er yderligere detaljeret i kontrakten.